I dette værksted skal eleverne lære om deres personlige udledning af klimagasser – og ikke mindst hvor de selv kan gøre en forskel, der betyder noget.
Derefter skal eleverne på hvert værkstedsforløb lave et kreativt produkt til handling: De skal lave et træ hvor hvert blad er et forslag til, hvad eleverne selv kan gøre, eller hvad kan skolen gøre.
Alt det praktiske
Holdstørrelse kan være ca. 20 elever. Der kræves én lærer. Værkstedet kan være i et almindeligt klasselokale.
Hvert forløb deles i to halvlege á ca. en times varighed med en pause i mellem – se tidsplanen for jeres skole.
Første halvleg
Først taler du med eleverne om klima, den gas vi udleder (primært CO2), om drivhuseffekt og om global opvarmning. Vær opmærksom på at snakken holdes i en konstruktiv tone, fx: Netop fordi det er os mennesker der har skabt problemet, så kan vi mennesker også løse det igen. Spørg ind til om eleverne kender til løsninger på problematikken. Skriv gerne elevernes umiddelbare forslag ufiltreret op på tavlen (fx elbiler, solceller, vindmøller, blive vegetar, forbruge mindre).
Dernæst deler du eleverne ind i tomandshold. Hvert hold får en pose med ca. 200 centicubes og et lamineret spørgeskema. Eleverne bygger to og to en fælles stang, som et gennemsnit af de to elevers udledning, fx: Den ene cykler hver dag og den anden tager bussen, så gennemsnittet er 1 blå klods til dette spørgsmål.
Når holdene er færdige med at bygge deres stang, kan I samle resultaterne på tavlen og beregne udledningen for en gennemsnitselev.
Anden halvleg
Eleverne ser på deres stang igen, og så skal de finde deres største og deres mindste farve = udledning. Passer det med gennemsnitselevens?
Dernæst skal de finde en handling på en af udledningerne (farverne), hvor de selv kan gøre en forskel, fx ”Jeg vil bede min familie om at holde ferie i Danmark” eller ”Jeg vil passe bedre på min mobil, så den holder længe”.
Så tager I en runde hvor I kommer med forslag til hvad skolen kan gøre, fx ”Bedre cykelparkering og adgang til trykluft så flere får lyst til at bruge cyklen” eller ”Bilfri zone 100m rundt om skolen for forældre” eller ”Lukke og tætne døre og vinduer”.
Til sidst skal eleverne lave blade til planchen med træet. Hver elev laver mindst et blad, hvorpå de tegner eller skriver et konkret forslag til handling hos dem selv eller på skolen. Bladene sættes op på et plakattræ og træet sættes op i det rum, hvor fællessamlingen foregår.
Når Miljøjagten er forbi, vil der altså hænge fem plakattræer, et fra hvert værkstedsforløb, i det lokale hvor vi slutter hele forløbet af med Afslutningen – se evt. mere her . .
Baggrund til læreren: Hvad er drivhuseffekten?
Hvad er drivhuseffekten og hvordan påvirker de gasser vi udleder vores klima? Det er kort fortalt i en artikel fra Experimentarium, som du kan se her . .
Den grønne guide kommer med
- 15 laminerede spørgeskemaer
- 15 poser med mange centicubes i forskellige farver
- 5 træer på plakater i et paprør – plakaterne kan beholdes, men paprøret vil vi gerne have igen
- Farvet papir til høflig gør-det-selv blade efter fri fantasi, skær det over til A5
- Limstifter
- Sakse
- En pose med mange tusser
Om spørgeskemaet
Spørgeskemaet er naturligvis kun en omtrentlig og hurtig test. De angivne klimabelastninger er opgjort i form af drivhusgasser og andre udledninger, der forårsager global opvarmning, og opgivet i kuldioxidekvivalenter (CO2e). I testen måles der på personlige klimabelastninger uden for skole- og arbejdslivet for en person, der lever i Danmark.
Der er ikke medtaget klimabelastninger som fx møbler, hobby, ferieaktiviteter, sommerhus og sortering af affald. Det offentliges klimabelastning er heller ikke medtaget, fx veje, skoler, sygehuse og militær.
Udledningerne er baseret på data opsamlet af Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Energitjenesten og UngEnergi og præsenteret som en test på TV2’ website. Derefter har de grønne guider tilpasset testen til dette værksted.