Hvad er økologi
Økologiske landmænd må ikke bruge pesticider og kunstgødning på deres marker. For at undgå skadedyr og svamp sørger landmandet i stedet for ikke at dyrke den samme afgrøde på markerne år efter år, men i stedet foretage sædskifte. Ved sædskifte går der oftest 4-6 år før samme slags planter dyrkes på den samme mark igen.
Ukrudt fjerner den økologiske landmand ved lugning evt. med maskine eller ved afbrænding /afsvedning af ukrudtsplanter. I økologisk jordbrug bruger man naturlig gødning i stedet for kunstgødning ved fx. at dyrke planter, der er i stand til at optage kvælstof fra luften og bygge det ind i sig selv. Planterne kan bruges som foder, men de kan også blive og visne på marken, hvorved kvælstoffet kommer ud i jorden til gavn for andre planter. Husdyrgødning er en anden mulighed for at gøde markerne med naturlig gødning.
De mange skrappe krav betyder ofte større arbejde og derved større udgifter. Desuden er udbyttet fra økologisk jordbrug ofte lavere end fra det konventionelle. Derfor er produkter fra økologiske jordbrug ofte dyrere end produkter fra almindelige jordbrug.
Økologiske varer bliver mærket med statskontrollerede mærker, så vi som forbrugere er sikret at producenten overholder de regler, der er for økologiske varer. I Danmark ser vi især Det Røde Ø, som er det danske økologimærke og EU’s økologimærke, som er et fælles økologimærke i hele EU. Mærkerne er ”lige gode” forstået på den måde, at kravene til dem stort set er ens.
Husdyr og dyrevelfærd
For husdyrene er der også en række krav, der skal overholdes f.eks. med hensyn til den plads dyrene har, deres adgang til at komme ud i fri luft, det foder de får at spise osv.
For økologiske dyr (både malke- og slagtedyr) er reglerne, at de skal på græs hver dag om sommeren og have adgang til motion og dagslys i vinterhalvåret.
Det foder, som dyrene fodres med, skal også være økologisk og hvis dyrene bliver syge og skal have medicin, skal der gå lang tid, inden de må slagtes. Derved sikres vi bedst mod at få rester af medicin i vores mad.
Grundvandet er vores drikkevand
Det konventionelle landbrugs brug af sprøjtemidler og kunstgødning truer den danske natur, da det kan udvaskes til søer og åer eller sive ned i grundvandet.
Danmarks grundvand bliver løbende overvåget og der er fundet nitrat, der især kommer fra overgødning, i 1/3 af de undersøgte drikkevandsboringer. Hver 10. boring indeholder nitrat over den vejledende grænseværdi for drikkevand (25 mg/liter) og enkelte boringer indeholder mere end det tilladte (50 mg/liter). Det er uønsket, da nitrat kan være giftigt for mennesker og er mistænkt for at være kræftfremkaldende (kilde: www.GEUS.dk).
I år 2000 er der analyseret for 45 pesticider/nedbrydningsprodukter. Heraf er der i alt fundet 32, plus 18 andre stoffer, der ikke indgår i overvågningen. Der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider i 24 % af boringerne. Der har de sidste par år været et beskedent fald at spore, men alligevel er det stadig ca. hver 8. boring, der har et indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter over det højest tilladte i drikkevand (0,1mikrogram/liter).
Grundvandsovervågningen fortsættes, selv om der konstateres nitrat, pesticider etc., hvorimod drikkevandsboringer skal lukkes, hvis der skønnes at være sundhedsrisiko.
Sundhed
Mange folk vælger økologiske fødevarer for at undgå at spise pesticidrester og fordi de ønsker sundere fødevarer. Det er endnu ikke entydigt bevist, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle, selvom nogle studier tyder på at økologiske fødevarer indeholder flere antioxidanter. De pesticidrester der findes i konventionelle varer er alle under grænseværdierne.
Men man kender i dag ikke til cocktaileffekten for pesticiderne (måden hvorpå de indvirker på hinanden) og til hvad akkumulationen af nogle stoffer (fx cadmium) over tid betyder for sundheden. Sundhedsfordelene på sigt ved at spise økologisk er derfor endnu ikke endeligt bevist.