Mad og klima
Vores madvaner påvirker klimaet. Påvirkningen sker gennem den CO2 udskillelse der er knyttet til energiforbrug ved produktion af husdyrfoder, transport, fremstilling af kunstgødning, dybfrost af råvarer samt tilberedning og opbevaring af færdigretter. Dertil kommer den CO2 udskillelse der stammer fra energiforbruget til opbevaring og tilberedning af madvarer hjemme i køkkenet. Fødevareproduktion belaster samtidig med metan, CH4 der udskilles når køer prutter og bøvser. Metan udledes også fra arealer med ris og andre sumpede områder. Derfor bruger vi nedenfor begrebet CO2e, hvor alle drivhusgasser er omregnet til CO2.
Forskel på fødevarer
Fødevarer belaster klimaet i forskellig grad, et par illustrative eksempler:
– Oksekød kan belaste klimaet 100 gange mere end en tilsvarende mængde af sæsonens lokale grøntsager. (1 kg af lokalt dyrkede grøntsager i sæson giver i gennemsnit 0,8 kg CO2e mens 1 kg oksekød belaster med mellem 31 og 152 kg CO2e alt efter type). Rådet er derfor at spise flere lokalt dyrkede grønsager i sæson og mindre kød.
– Oksekød belaster klimaet næsten 10 gange så meget som kyllingekød. (1 kg hakket kyllingekød belaster med 3,8 kg CO2e i gennemsnit, mens 1 kg hakket oksekød belaster med 33 kg CO2e) Rådet er at skifte oksekød ud med kylling eller svinekød.
– En dansk tomat fra et opvarmet drivhus uden for sæsonen giver en CO2e udledning der er 10-12 gange større end en sydeuropæisk frilandstomat, på trods af at tomaten fra Sydeuropa har en lang transportvej til det danske marked. 1 kg importerede tomater der er dyrket på friland i Sydeuropa udleder 0,40 kg CO2e mens 1 kg tomater dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark udleder 9,5 kg CO2e plus den CO2e der udledes ved transporten.
Rådet er at spise lokale grønsager dyrket på friland i vækstsæsonen. Uden for vækstsæsonen er det bedre at vælge sydeuropæiske grønsager dyrket på friland end grønsager dyrket i opvarmede væksthuse i Nordeuropa. Se værkstedets planche om hvilke grøntsager og frugter der er i sæson hen over året. For at spise klimavenligt er rådene derfor:
• Spis lokalt producerede fødevarer
• Spis grøntsager i sæson, der er dyrket på friland
• Spis mindre kød
• Spis mere fisk og kylling end okse og lam, når du vælger kød
Faktaboks
Maden i opskrifterne har en samlet klimabelastning på ca. 9,8 kg CO2e – vel at mærke for alle tre retter til hele holdet/klassen.
Til sammenligning har en omgang Spaghetti Bolognaise til bare 4 personer en klimabelastning på ca. 19,4 kg CO2e
Madspild
At producere, transportere, opbevare og tilberede madvarer påvirker klimaet. Udover at vælge økologiske, lokalproducerede råvarer i sæson og skære ned på kødet, er det derfor også vigtigt at minimere sit madspild.
I Danmark smider vi samlet set 814.000 tons mad ud årligt (ifølge Fødevarestyrelsen, 2021)! Størstedelen af madspildet foregår hjemme hos forbrugerne, så det er os selv der kan gøre den store forskel.
Gode råd til at minimere madspild:
• Tjek dit køleskab og køkkenskab inden du køber ind, så du kun køber det du mangler
• Lav en madplan og en indkøbsliste, så du ved, hvad du skal bruge og så du laver en plan over at bruge råvarerne op
• Lad dig ikke friste af supermarkedernes ”køb mere og spar”. Får du spist alle 10 bananer eller den store pakke med pålæg inden de bliver dårlige?
• Køb gerne varer der er ved at ”gå på dato”, hvis du alligevel skal bruge dem inden for 1-2 dage.
• Opbevar madvarerne rigtigt, så de holder længere
• Gem dine rester. Køl dem hurtigt ned og brug dem til frokost eller forret dagen efter
• Vær kreativ med dine rester: Brug rester af gryn, ost og grøntsager til at drøje farsretter, brug grøntsager til supper, brug brød til croutoner eller blødt op i nyt brød.
• Lav en ugentlig ”restedag” hvor I spiser buffet af ugens rester
• Undgå at dine fødevarer ender i ”køleskabs-hospice”: Sørg for at stille de ældste madvarer forrest, så du får dem brugt.
• Spis hele råvaren: Stokken på broccolien, bladene på blomkålen, det grønne på porren osv. er mindst lige så sund og velsmagende som resten af grøntsagen.
Der er forskel på madspild og madaffald: Du skal selvfølgelig ikke spise mad, der er råddent eller på anden måde dårligt – det er affald. Andet madaffald kan være bananskræller, æggeskaller, kyllingeknogler mv.
Gode elvaner i køkkenet
Der er mange muligheder for at spare på strømmen under madlavningen. Her er eksempler på gode råd fra bl.a. Ørsted:
- På kogeplader er man nødt til at bruge den højeste indstilling i starten for at få maden til at koge eller stege. Derefter bør man skrue ned for at spare på strømmen, og for at maden ikke skal brænde på.
- Når man koger, er det en god ide at spærre varmen inde ved at lægge låg på gryder, at koge/dampe med ganske lidt vand og at udnytte eftervarmen i el-kogepladen og gryden ved at slukke mindst 2-5 minutter før maden er færdig.
- Man kan koge æg med kun 4 spsk vand, for når der er låg på gryden, bliver vandet til damp, og damp koger ligeså godt som vand.
- Sørg for at grydens bund er helt plan, og at gryden dækker hele pladen.
- Man kan godt udnytte bageovnen til fx hovedret og dessert samtidigt (hvis de skal have samme temperatur), uden at de kommer til at smage eller lugte af hinanden. Derved kan man spare på den tid, ovnen er tændt, hvorved der bruges mindre strøm.
- Når man bruger ovnen, er det en god ide at bruge forvarmen, dvs. at sætte maden ind i ovnen når man tænder for den, i stedet for at vente, til den ønskede temperatur er opnået.
- Brug også eftervarmen – sluk 5-10 minutter, før maden er færdig. Iflg. Ørsted skal tiden ikke ændres, hvis der bages eller steges i mere end 30 minutter. Hvis man bager eller steger i mindre end 30 minutter, skal man lægge 5-10 minutter til.
- Tø frostvarer op i køleskabet. Derved afgiver frostvarerne kulde til kølerummet, så køleskabets maskine skal køle mindre og derved spares strøm.