Her kan du printe opskrifterne
Pandekager med grøntsagsfyld
Pandekager:
6 æg
5 dl hvedemel
5 dl speltmel
10 dl letmælk
1 knivspids salt
6 spsk rapsolie
smør til stegning
Fyld:
8-9 gulerødder
3 løg
1½ broccolihoved inkl. stokken
1 stor ds majs
6 spsk cremefraiche
4 spsk rapsolie
Salt og peber
3 tsk oregano
150 g reven ost til gratinering
Pandekagedej:
- Æg og mælk piskes sammen.
- Derefter piskes mel og salt i dejen, til der ikke er nogle klumper.
- Til sidst piskes rapsolien i.
- Stil dejen til side mens du laver fyldet.
Fyld til pandekager:
- Gulerødderne skrælles og rives groft
- Broccolien deles i små buketter og stokken skæres i små stykker. Hvis stokken er meget ”trævlet” yderst, kan den med fordel skrælles.
- Løget pilles og hakkes
- Steg løget i olien ved svag varme, så det småsnurrer til de er blanke.
- Tilsæt oregano og rør godt rundt.
- Tilsæt gulerødder, majs og broccoli og lad det simre yderligere 5 minutter.
- Cremefraiche røres i og retten smages til med salt og peber. Varm retten godt igennem.
Steg pandekagerne:
- Varm stegepanden godt op inden du steger den første pandekage.
- Kom lidt smør på stegepanden inden du kommer dej på og steg så pandekagen.
- Læg de færdige pandekager mellem to store tallerkener, så de holder sig varme.
Når du har bagt alle pandekagerne, skal de fyldes:
- Der lægges en lidt af fyldet på hver pandekage,
- Rul pandekagerne sammen og læg dem i et smurt ildfastfad
- Drys osten over.
- Sæt fadet med pandekager ind i den samme ovn som æblekagen – gerne ovenover.
- Gratiner retten i ovnen ved 200 grader i omkring 15 min.
Rodfritter med timian
Ingredienser:
3 kg blandede rodfrugter fx gulerødder, persillerødder, pastinak, selleri, majroe,
3-4 spsk. rapsolie
2 tsk. tørret timian
2-3 tsk. salt
Lidt peber
Fremgangsmåde:
- Vask og skræl rodfrugterne.
- Skær toppene af grøntsagerne og skær dem i stave på 1 cm tykkelse og kom dem i en skål
- Skyl den friske timian (hvis du bruger tørret skal den ikke skylles!)
- Hæld olie, timian, salt og peber over grøntsagerne og bland det hele godt sammen.
- Læg bagepapir på en bageplade og hæld grøntsagerne ud på pladen – husk at fordele dem godt.
- Sæt pladen i ovnen og tænd på 180 grader varmluft
Bag rodfritterne ca. 20-25 min – bland evt. lidt rundt i dem efter 10 min, så alle bliver lige møre og gyldne
Æblekage med smuldredej
Fyld:
8-10 æbler
1-2 dl sukker, alt efter hvor søde æblerne er
4 tsk kanel
2 dl rosiner
Smuldredej:
250 g smør
4 dl hvedemel
2 dl sukker
4 dl havregryn
Serveres med creme fraiche
- Vask æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset.
- Skær æblebådene i tynde skiver og læg dem i et smurt tærtefad.
- Bland sukker, kanel og rosiner og fordel det over æblerne.
- Skær smørret i små stykker og bland det i en skål med mel.
- Smuldr smør og mel med fingrene til det ligner reven ost.
- Bland sukker og havregryn i.
- Drys dejen over æblerne.
- Sæt tærtefadet ind midt i ovnen og bag kagen cirka 30-40 min ved 200 grader til kagen er gylden.
Her kan du printe opskrifterne
Faktaboks
Maden i opskrifterne har en samlet klimabelastning på ca. 9,8 kg CO2e – vel at mærke for alle tre retter til hele holdet/klassen.
Til sammenligning har en omgang Spaghetti Bolognaise til bare 4 personer en klimabelastning på ca. 19,4 kg CO2e