Vi er omgivet af et utal af små organismer, der har stor betydning for opretholdelsen af jordens økosystemer. Deres liv udfolder sig mest i det skjulte, upåagtet af os mennesker.
I dette værksted er der fokus på små organismer som regnorme, biller og bænkebidere samt på deres rolle i naturens kredsløb, bl.a. for nedbrydningen af organisk affald.
Eleverne inddrages aktivt når de finder små organismer i kompostjord og iagttager deres udseende og adfærd i mikroskopet.
OBS: Skolen sørger selv for kompostjord til værkstedet!
Den grønne guide medbringer
• Videolup og lille TV
• To stereolupper
• Hvide sorteringsbakker, diverse lupper og pensler til at “fange” smådyr
• Bog: Små dyr i hus og have
• En planche over smådyr i kompost
Alt det praktiske
Dette er et kort værksted, hvor hvert værkstedsforløb varer en god time – se også de aktuelle tider for din skole. Så du har to forløb før spisepausen og to forløb efter. Alle eleverne i dette værksted kommer fra eller går til det andet korte værksted Miljøspil.
Holdstørrelsen anbefales at være på ca. 16 elever og én voksen.
Når eleverne skal kikke efter dyr i komposten, kan de tænke over smådyrs betydning, kredsløb og kompostering. Brug gerne følgende spørgsmål.
Hvad forstår man ved et kredsløb i naturen?
Et kredsløb vil f.eks. sige, at et materiale, f.eks. et grundstof, først indgår i en plante. Når planten dør, bliver den langsomt ædt af insekter og mikroorganismer. Derved kommer stoffet fra træet ind i dyrene og bliver en del af dyrene. Når dyrene bliver ædt af større dyr, så betyder det, at de indeholder stoffet. Når de større dyr så dør, bliver de ædt af smådyr. Så er stoffet i smådyrene, og når de dør, bliver de til sidst ædt af bakterier. Så er stoffet i bakterierne, og når de mikroskopiske bakterier dør, kommer stoffet igen ud i jorden. Når det er havnet i jorden, kan det så optages af et nyt træ gennem dets rødder. Så har stoffet altså vandret fra et træ gennem en masse forskellige dyr og tilbage til et nyt træ. Det er ét af mange eksempler på et kredsløb. Når vi smider noget ud, der kommer fra naturen, så skulle det også gerne komme tilbage til naturen og kunne genanvendes af naturen – indgå i et kredsløb.
Er insekter, orme og mikroorganismer vigtige for naturens kredsløb?
Ja! De er meget vigtige for “genanvendelsen” i naturen og for de kredsløb, som stoffer skal indgå i. Hvert insekt eller hver orm ser måske ikke ud af meget, men der er så utroligt mange af dem, så deres virkning er stor. Hvis man kunne veje alle insekter i hele verden på én gang, så vil de veje meget mere end alle mennesker i verden tilsammen.
Kan man selv gøre noget for at rester af frugt og grønt kommer tilbage i naturen og kan genbruges, så stofferne i dem kan indgå i kredsløb?
Ja! Man kan fx samle æbleskrog og rester af rå grøntsager i en bunke eller en beholder i sin have eller i skolen og blande det med lidt haveaffald fx småkviste og blade fra træer. Så vil det blive ædt af en række smådyr. Orme spiller en rolle, men det gør også usynlige små organismer, som bakterier og svampe. I komposten forvandler de æbleskrog og andet til jord, hvori der er materiale fra æbler m.v., som kan bruges som gødning til andre planter. Det kalder man at kompostere.
Hvis man er god til at kompostere, kan orme, bakterier og svampe gøre et æbleskrog til jord på få måneder.
Kig efter smådyr i kompostjorden
Eleverne skal i en portion kompost finde så mange forskellige dyr som muligt. Komposten kan fx hældes i plastterrarier. Med pincetter, pensler og lignende kan dyrene adskilles fra kompostmaterialet.
Du får som lærer en portion frisk kompost leveret. Når elevernes undersøgelse er slut, kan kompost og dyr blot hældes over i spanden igen til det næste værksted og lade den ”overnatte” udenfor med låg på. Når Miljøjagten er slut kan komposten sendes tilbage til naturen, fx under en busk.
Brug planchen og bogen over de mest almindelige jordbundsdyr. De kan bruges til at sætte navne på nogle af dyrene.
Spørgsmål til eleverne
Hvordan sorterer I affaldet der hjemme?
Fx hvor skal pap, plastik, mælkekartoner, brød, æggebakke, afskårne blomster, pizzabakke o.m.a. hen?
Hvorfor må man komme æggebakker, men ikke mælkekartoner i komposten?
Æggebakker er lavet af organisk affald (pap) og kan nedbrydes. Mælkekartoner er lavet af pap men beklædt med et tyndt lag plastik eller voks indvendigt. På grund af plastik/vokslaget kan mælkekartoner ikke komposteres.
Hvad er forskellen på organisk og uorganisk affald?
Organisk affald består af ting der kommer fra naturen og har været levende. Et brød der er bagt af mel, malet af korn, der har vokset på en mark, er lavet af organisk stof. Kartoffel- og bananskræller, blomsterbuketter og strøelse i kaninburet er også organisk affald, der kan komposteres. Uorganisk stof har aldrig været levende, man finder det f.eks. i en sten eller et stykke jern.
Hvad gør regnormene og de andre nedbrydere med det organiske affald?
Regnormene æder det organiske affald. På vejen gennem regnormenes tarme bliver det organiske affald nedbrudt til mindre dele. Regnormene gør ikke arbejdet færdigt, men de gør det nemmere for bakterier og svampe at arbejde videre med at nedbryde det organiske stof til næringsstoffer.
Nævn nogle fordele ved at kompostere det organiske affald – frem for at sende det til et forbrændingsanlæg!
Næsten 1/3 af vores køkkenaffald er organisk affald. Når vi komposterer det organiske affald betyder det at mindre affald skal køres hen til et forbrændingsanlæg. Det giver mindre trafik på vejene, mindre brug af brændstof og dermed mindre udledning af drivhusgasser ( CO2).
Den færdige kompost indeholder næringsstoffer, som planter har brug for når de vokser op. Komposten kan bruges til at gøde gulerødder og salat, solsikker og græs eller hvad man nu har i sin have.