I dette værksted skal eleverne i gang med spillekortene og ud og løbe for at lære om natur og miljø.
- Skovstratego – et udendørs spil, hvor eleverne løber rundt og fanger hinanden.
- Affaldskort – et kortspil hvor eleverne kan dyste mod hinanden med viden om forskellige typer affalds nedbrydningstider.
- Fuglekort – et kortspil hvor eleverne kan dyste mod hinanden om viden om fugle i Danmark.
Dette er et kort værksted, hvor hvert værkstedsforløb varer en god time – se også de aktuelle tider for din skole. Så du har to forløb før spisepausen og to forløb efter. Alle eleverne i dette værksted kommer fra eller går til det andet korte værksted Kompost og kredsløb.
Der kan være ca. 16 elever og 1-2 voksne. Eleverne kan deles i to-fire grupper, som spiller hvert sit spil – så kan der byttes spil undervejs.
Som lærer vælger du selv hvilke spil, du vil bruge. Der er ikke brug for det store læreroplæg her, men det er naturligvis en god ide, at du har sat dig ind i spillereglerne.
Den grønne guide medbringer alle tre spil
Her kan du se reglerne til de tre spil:
Skovstratego
Affaldskort
Fuglekort