Skovstratego
Den grønne guide medbringer en æske med regler, kort, terning, fløjte og 2 spil i alt, som hver består af:
• 2 x 56 laminerede kort i blåt og rødt samt et lilla katastrofekort.
• Plancher med store kopier af kortene til gennemgang af reglerne.
Eleverne lærer en fødekæde at kende ved selv at tage rollen som dyr i kæden – og der skal tænkes strategisk for at vinde.
Forberedelse
Der er 56 kort pr. hold. Der skal kun være 1 katastrofekort i alt.
Hvert hold får følgende kort i samme farve:
• 2 mennesker
• 4 ræve
• 6 fiskehejrer
• 10 hugorme
• 12 frøer
• 16 edderkopper
• 6 myg
Eleverne inddeles i to hold, et blåt og et rødt. Hvert hold vælger en holdleder og får en base, som ligger 50 til 100 meter fra det andet hold. Hver elev får et kort fra holdets bunke af holdlederen.
Nu gælder det om at skaffe sig kort fra det andet hold.
Kortene
Når man møder en modstander og rører ved vedkommende, skal begge vise sine kort.
Den, der har det højeste kort, vinder den andens kort. Den, der har tabt, skal tilbage til sin egen holdleder ved basen for at få et nyt kort.
Eksempel: Benny løber hen til Ole og rører ham, så nu skal de se hinandens kort. Benny har en frø, mens Ole har en edderkop. Så Benny vinder Oles kort og afleverer det på sin base. Ole derimod løber tomhændet hjem og fortæller sine medspillere, at Benny er en frø – så ved de, om de kan tage ham, eller om de skal tage sig i agt for ham. Ole får nu en fiskehejre af sin holdleder, og så går jagten ind på Benny Frø!
Holdlederen behøver ikke at uddele et tilfældigt kort – man må gerne tænke over, hvilket kort det er smart at uddele. Holdet kan ikke benytte de kort, der er vundet fra modstanderne – de tæller kun point.
Katastrofekortet har sine egne regler
Holdene slår med terningen om, hvem der først skal have katastrofekortet. Katastrofekortet kan tage kort fra alle – men når man har brugt kortet over for modstanderen, skal man aflevere det til den, man har slået. Han/hun er så den nye “katastrofekortbærer”.
Man kan selv vælge, hvornår man afslutter spillet:
• når et hold har tabt alle sine kort – eller –
• når det fløjtes af.
Det betyder, at spillet kan afsluttes på et vilkårligt tidspunkt.
Til sidst tæller man sammen, hvilket hold der har flest points.
Gode råd
Menneskekortet kan hurtigt samle mange points sammen, men man skal passe på ikke at tabe det, for så vinder de andre 20 points. Katastrofekortet er smart at have, men det er ikke klogt at bruge det på at slå en edderkop, når man kan gå efter “storvildtet”.
Efterspil
Efter spillet, når alle hviler sig, kan man diskutere, hvordan dyrene jager hinanden, og om eleverne kan forestille sig andre fødekæder. Eleverne kan også tænke over, hvorfor der er et katastrofekort med i spillet. Baggrunden er, at selv om verden er nogenlunde systematisk organiseret, så de stærke spiser de svage, kan alle uden undtagelse blive udsat for en katastrofe, hvoraf nogle ikke kan forudses. Dinosaurerne var utvivlsomt de stærkeste for 65 millioner år siden, men pludselig gik verden af lave, og de bittesmå pattedyr kom til magten. Mindre katastrofer sker hele tiden: Forurening, der ødelægger natur, byggeri eller vejanlæg i følsom natur, elmesyge, der fjerner en hel art – udtørring eller opfyldning af vandhuller o.l. Det kan være katastrofer, som for mennesker synes uinteressante, men for en bestemt dyreart kan det være – en katastrofe!
Spillet kan hentes som pdf på Naturhistorisk Museum Aarhus her.